BN Skilte A/S

BN Skilte A/S bliver endnu stærkere.....

24.01.2017

BN Skilte A/S får ny hovedaktionær, men fortsætter som selvstændig virksomhed med et målrettet fokus på at give dets nuværende kunder og samarbejdspartnere branchens bedste produkter og løsninger.

P R E S S E M E D D E L E L S E

 

BN Skilte A/S bliver endnu stærkere…..

BN Skilte får ny hovedaktionær, men fortsætter som selvstændig virksomhed med et målrettet fokus på at give dets nuværende kunder og samarbejdspartnere branchens bedste produkter og løsninger.  

Ejerne af BN Skilte, fabrikant Peter Nikolajsen (60%), adm.direktør Brian Andersen (25%) og Lars Nørgaard (15%) har solgt 60% af virksomheden til MX Group Holding ApS, der ultimativt er ejet af erhvervsmanden Peter Thorsen. MX Group Holding er desuden majoritetsaktionær i Modulex koncernen, der leverer branding og skilteløsninger worldwide.

Både BN Skilte og Modulex Koncernen vil fortsætte som selvstændige virksomheder, med selvstændig bestyrelse og ledelse, og ikke mindst med fortsat lokalt medejerskab. Ikke blot vil de tre tidligere ejere fortsætte som aktionærer i virksomheden - de vil også alle fortsætte i deres nuværende roller i selskabet.

Peter Thorsen udtaler: “Jeg har haft dialog og samtaler med BN Skilte igennem flere år, og er meget tilfreds med at få muligheden - i samarbejde med mine medaktionærer, bestyrelse, ledelse og alle de dygtige medarbejdere - for at videreudvikle BN Skiltes position som en af de førende producenter af skilteløsninger med særlig fokus på detailhandlen i Skandinavien”.

BN Skilte er udsprunget af stolte håndværkstraditioner og har gennem årene udviklet sig til en industriel virksomhed, hvor hovedaktionær og fabrikant Peter Nicolajsen med både faglig
dygtighed og tæft for at tilpasse sig skiftende tiders økonomiske vilkår, har investeret i og bygget videre på de dyder, der i dag er virksomhedens base.

Fabrikant Peter Nikolajsen udtaler: “Selskabet er stiftet af min far i 1962 og den udvikling, som vi har gennemgået, er jeg meget glad for nu kan videreføres og udvikles yderligere. Jeg er sikker på, at vi har fundet en ejer, der vil og kan føre BN Skilte fremad i et forretningsmiljø med hastig ændrede krav til kundefokus, kompetencer, kvalitet og digitalisering”.

“Vores kommende søsterselskab, Modulex koncernen vil kunne bidrage meget positivt til BN Skiltes fortsatte udvikling, blandt andet gennem selskabets internationale repræsentation. Vi forventer meget af samarbejdet og særlig at BN Skilte kan benytte de muligheder der nu opstår i Skandinavien for at følge kunden over landegrænser”, udtaler Adm. Direktør Brian Andersen fra BN Skilte.

I forlængelse udtaler Brian Andersen: “Modulex koncernen er i dag under hastig transformation, og deres afdeling Modulex Retail har gode kompetencer indenfor særlig grafiske in-store løsninger og kampagneaktiviteter nationalt som international – kompetencer, der sammen med BN Skiltes position vil kunne styrke produktpaletten til vores kunder”.

 

Henvendelse vedrørende ovennævnte kan ske til:

Adm. Direktør Brian Andersen | Mobil nr. 40428384
Direktør Lars Nørgaard | Mobil nr. 20257585
Fabrikant Peter Nicolajsen | Mobil nr. 40555377

 

 

Tilbage til oversigten

Ring på 86 42 13 77

   eller Send os EN besked

*
*
*
TYPO3 CMS